Rosenkransen til Jomfru Marias syv smerter

   Den 15. september fejrer Kirken Jomfru Marias smerter. En særlig rosenkransandagt er knyttet til dagen, hvor vi mindes syv vigtige og smertelige begivenheder i Jomfru Marias liv. Andagten stammer fra middelalderen.
    Andagten til Jomfru Marias syv smerter består af en rosenkrans med syv led i stedet for fem, og kun syv Hil dig, Maria i hvert led. Der findes særlige rosenkranse til formålet. Mysterierne er erstattet af de syv vigtige og smertelige begivenheder i Jomfru Marias liv: Simeons profeti, flugten til Egypten, den 12-årige Jesus forsvinder tre dage i templet, mødet med Jesus på vejen til Golgatha, Jesu korsfæstelse, Jesus legeme tages ned fra korset og Jesu gravlæggelse.
    Under Maria-åbenbaringerne i Kibeho, (se Ave Maria nummer 3, 2022, side 5), gav hun en af seerne missionen at genoplive denne andagt i verden. Denne seer rejste derfor vidt omkring for at lære mennesker denne andagt. Selv blev hun dræbt i borgerkrigen i Rwanda.


Sådan beder man rosenkransen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Indledningsbøn
Min Gud, jeg ofrer denne rosenkrans til din ære, så jeg kan ære din hellige Moder, den salige Jomfru, så jeg kan dele og meditere over hendes lidelser. Ydmygt beder jeg dig om at give mig sand anger for mine synder.
Fader Vor, 3 Hil dig, Maria, Ære være Faderen


1. Simeons profeti (Luk 2,25-35)
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.

Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag."
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

2. Flugten til Ægypten (Matt 2,13-15)
Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

3. Den 12-årige Jesus forsvinder tre dage i templet (Luk 2, 41-50)
Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: "Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige." Men han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?" Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem.
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

4. Mødet med Jesus på vejen til Golgatha (Luk 2,34-35)
"Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag."
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

5. Jesu korsfæstelse (Joh 19, 25-27)
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

6. Jesu legeme nedtages fra korset. (Joh 19,38-40)
Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod Pilatus. Josef kom så og tog Jesu legeme ned. Også Nikodemus kom; det var ham, som tidligere var kommet til Jesus om natten; han medbragte en blanding af myrra og aloe, omkring hundrede pund. Så tog de Jesu legeme og viklede linnedklæder om det sammen med de vellugtende salver, som det er skik hos jøderne ved begravelse.
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen

7. Jesu gravlæggelse (Joh 19,41-42)
På det sted, hvor Jesus var blevet korsfæstet, var der en have, og i haven var der en ny grav, hvor der endnu ikke havde været lagt nogen. Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden.
Fader Vor, 7 Hil dig Maria, Ære være Faderen


Afslutningsbøn
Martyrernes Dronning, dit hjerte led så meget. Jeg beder dig at du ved alle de tårer, som du udgød i disse forfærdelige og sorgfulde timer, må give mig og alle syndere i hele verden den fuldkomne angers nådegave.  Amen.
O Maria, undfanget uden synd, bed for os. 3 gange.
I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Amen