Noget helt andet er, at det er for lidt kendt for de fleste mennesker, at karmeliternes rosenkrans traditionelt ligner den birgittinske rosenkrans, idet den består af 63 perler fordelt på seks dekader (i stedet for de fem på den dominikanske rosenkrans, som er den mest almindelige i Kirken, eller syv som hos franciskanerne). Den hellige Birgitta (1303-1373) forstod i en af sine himmelske åbenbaringer, at Vor Frue havde levet præcis 63 år her på jorden. Da rosenkransen blev almindeligt udbredt i det 15. århundrede, blev den sandsynligvis blandt birgittinerne udformet sådan, at rosenkransen også skulle være et billede på Maria selv, med et "Hil dig, Maria" for hvert af hendes leveår.
De første tre perler (roser), hvor vi nu beder om forøget tro, styrket håb og opflammet kærlighed, er ifølge historiske vurderinger netop en arv fra birgittinerne. Hver dekade begynder med Fader vor, fortsætter med gentagelsen af englens hilsen og slutter - hvilket er den første mærkbare forskel - med trosbekendelsen, i alt syv afsnit, den korte indledning og derefter seks dekader med bedende fordybelse i Kristi liv. Det er her, det smukke, endnu mere marianske, dukker op. For med seks dekader er der jo brug for et ekstra mysterium:
Glædens mysterier begynder med en overvejelse af, hvordan Jesus bevarede sin mor fra arvesyndens skyld gennem hendes uplettede undfangelse, altså med frelseshistoriens egentlige begyndelse, som altid har haft stor betydning i karmeliternes fromhed.
Lysets mysterier har ingen middelalderlig tradition at falde tilbage på, men mange karmeliter har fundet det meningsfuldt som det allerførste mysterium at reflektere over, hvordan Jesus levede skjult i Josefs og Marias hjem, hvor han underkastede sig og voksede i yndest hos Gud og mennesker.
Smertens mysterier afsluttes med et allersidste mysterium, hvor Jesu legeme tages ned fra korset og lægges i moderens arme, et mysterium, som mange intuitivt elsker, og som i levende tro og kærlighed ømt og barmhjertigt omfavner det, der er så præget af sorg og lidelse.
Herlighedens mysterier afsluttes med et sidste mysterium, hvor karmeliterne overvejer, hvordan Jesus har givet os sin mor som vores særlige titel, mens birgittinerne overvejer Marias rolle i frelseshistorien og i nådens formidling (begge dele berører det, lære-embedet berører, når det taler om Maria som Kirkens Moder).
Det var formentlig i kontakt med birgittinerne, hvoraf en spansk gren blev grundlagt i begyndelsen af det 17. århundrede, at også uskoede karmeliter tog denne form for rosenkransbøn til sig, ikke mindst på grund af deres dybe hengivenhed til Marias ubesmittede undfangelse. Den hellige Bernadette Soubirous (1844-1879) bad med den slags rosenkrans med seks dekader, der sydpå normalt kaldes karmeliternes rosenkrans, men også vi her nordpå bør (måske i endnu højere grad) drage fordel af denne fælles arv fra birgittinerne.
Pointen er den nåde, der åbner sig for os, når vi i bøn betragter Jesu liv fra Marias perspektiv, sammen med hende, med hendes eksempel og forbøn. Karmeliterne forstår det kristne kald som et kald til på en måde at være hendes billede i verden, altså til altid at betragte Guds ord i hendes ånd, til at elske vores brødre med hendes eget hjerte og idet vi giver vores liv for dem også at bringe dem til Kristus.
Rosenkransen er en enkel bøn; tilgængelig under mange forskellige omstændigheder, og ofte fører den os også fremad. Den hellige Teresa selv vidner om dette, når hun skriver:
"En aften følte jeg mig så syg, at jeg ønskede at afstå fra indre bøn. Så tog jeg en rosenkrans for at beskæftige mig med mundtlig bøn, med det formål at forhindre at sindet kom til indre samling; selv om jeg udadtil havde trukket mig tilbage til et oratorium. Men når Herren vil det, er sådanne foranstaltninger ikke til megen nytte. Jeg havde kun været der i kort tid, da en åndelig henrykkelse kom over mig med en sådan kraft, at jeg ikke kunne modstå den"
(Bogen om mit liv, 38,1).
Så vær hermed opfordret til at prøve den mindst én gang, og hvorfor ikke under en gåtur eller et andet dejligt øjeblik nu i denne fine Brittasommer, eller som de siger sydpå, Teresasommer!
Br. Clement af St. Gabriel OCD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar