søndag den 1. september 2013

Vor Frue af rosenkransen 7. oktober

    Grunden til at vi fejrer festen for vor Frue af rosenkransen den 7. oktober, og at oktober i det hele taget er kendt som rosnekransens måned, er historien om slaget ved Lepanto:
Den 7. oktober 1571, sejlede en kristen flåde, sammensat af skibe fra mange steder ud mod den tyrkiske flåde for at kæmpe om Cypern og i det hele taget om flådemagten i Middelhavet. Slaget fandt sted ved Lepanto i Middelhavet.
     Den kristne flåde var under ledelse af Don Juan af Østrig. Flåden var blevet organiseret og velsignet af pave Pius V. Inden flåden drog ud mod den frygtede tyrkiske flåde, bad alle rosenkransen sammen, og paven opfordrede også alle kristne til at bede rosenkransen dagligt for et heldigt udfald af slaget. Det utænkelige skete, og den kristne flåde vandt en overvældende sejr, hvor blandt andet ca. 12.000 kristne galejslaver blev befriet.
      Som en følge heraf blev den 7. oktober gjort til rosenkransens festdag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar