Kære brødre og søstre,
I aften har vi sammen bedt rosenkransen; vi har genoplevet flere begivenheder på Jesu rejse sammen med vores mor, Maria, den der med en sikker hånd leder os til sin søn Jesus. I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias besøg hos Elisabeth. Jeg vil gerne meditere over dette mysterium, som viser, hvordan Maria mødte livets udfordringer: med realisme, menneskelighed og aktivitet.
Tre ord opsummerer Marias holdning: lytte, beslutte, handle. Det er ord, der viser os hvad vi skal gøre når vi står overfor det, Herren kræver af os her i livet: Lytte, beslutte, handle.
1. Lytte.
Hvorfor besøgte Maria sin slægtning Elisabeth? Guds engel havde sagt: "Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom" (Luk 1,36). Maria forstod at lytte til Gud. Det var ikke blot "at høre", men "at lytte", det vil sige ikke overfladisk, men med opmærksomhed, accept og åbenhed over for Gud.
Maria lytter også til begivenhederne. Hun fortolker begivenhederne i sit liv, hun er opmærksom på virkeligheden og stopper ikke op ved overfladen, men går i dybden for at forstå betydningen. Hendes slægtning Elisabeth, der allerede er gammel, venter barn. Det er det, der sker, men Maria er opmærksom på betydningen af dette: "Intet er umuligt for Gud" (Luk 1,37).
Dette gælder også i vores liv. Vi skal lytte til Gud, som taler til os, og lytte til vores daglige virkelighed, være opmærksomme på folk, på begivenheder, fordi Herren står ved døren og banker på på mange måder, Han giver os mulighed for at se det. Maria er den lyttende Mor, den der opmærksomt lytter til Gud og lige så opmærksomt lytter til begivenhederne i livet.
2. Beslutte
Maria levede ikke "hastigt", åndeløst, men som Lukas understreger, "gemte hun alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem" (jf. Luk 2,19-51).
I det afgørende øjeblik ved englens bebudelse, spørger hun også: "Hvordan skal det gå til?" (Luk 1,34). Hun nøjes ikke med at overveje. Hun går et skridt videre. Hun beslutter. Hun lever ikke i hast, men "går med hast" når det er nødvendigt. Maria lader sig ikke trække med af begivenhederne; hun viger ikke af vejen for at træffe en beslutning. Og det både den grundlæggende beslutning, der ændrede hendes liv: "Jeg er Herrens tjenerinde" (jf. Luk 1,38), og de daglige beslutninger, rutinen, der også er fuld af mening. Episoden ved brylluppet i Kanar springer mig i øjnene (jf. Joh 2,1-11). Her ser vi realismen og menneskeligheden hos den praktiske Maria, som er opmærksom på begivenhederne og bemærker problemerne.
Hun ser og forstår det unge ægtepars problemer. Hun tænker over det. Hun ved at Jesus kan gøre noget. Og hun beslutter sig for at bede sin søn gribe ind: "De har ikke mere vin" (Joh 2,3). Hun beslutter.
Det er svært at træffe beslutninger. Vi har ofte en tendens til at udsætte det, til at lade andre bestemme. Ja ofte foretrækker vi at lade os lede af begivenhederne, at følge den herskende mode. Til tider ved vi hvad vi bør gøre, men vi har ikke mod til at gøre det, eller det forekommer os alt for vanskeligt at gå imod strømmen. I bebudelsen, ved besøgelsen og ved brylluppet i Kana går Maria mod strømmen.
Maria går imod strømmen; hun lytter til Gud, hun reflekterer og søger at forstå virkeligheden og beslutter at overgive sig fuldstændig til Gud. Selv om hun er med barn, beslutter hun sig for at besøge sin ældre slægtning, og hun beslutter at betro sig til sin søn for at bevare glæden ved bryllupsfesten.
3. Handle
"Maria brød op og skyndte sig" (jf. Luk 1,39). På trods af de vanskeligheder og den kritik, hun ville møde på grund af sin beslutning om at tage af sted, kunne intet stoppe hende. Og hun "skyndte sig". I bøn, foran Gud, der taler, i overvejelser og meditation, er Maria ikke hastig, hun lader sig ikke rive med af øjeblikket, hun lader sig ikke lede af begivenhederne. Men når hun har indset hvad Gud beder hende om, hvad hun bør gøre, tøver hun ikke, men "skynder sig".
Sankt Ambrosius siger: "Der er intet langsomt ved Helligånden" (Expos. Evang. sec. Lucam, II, 19. PL 15,1560). Marias handling var en konsekvens af hendes lydighed mod englens ord kombineret med velgørenhed. Hun tog til Elisabeth for at gøre sig nyttig. Hun forlod sit hjem, sig selv, af kærlighed. Hun medbragte det dyrebareste, hun havde: Jesus. Hun tog sin søn med.
Nogen gange bliver vi ved det at lytte, at tænke over, hvad vi bør gøre. Ja, selv når vi har indset hvad vi bør gøre, skrider vi ikke til handling. Vi tør ikke sætte os selv på spil ved at "skynde os" til andre, for at bringe dem vores hjælp, vores forståelse, vores kærlighed; for ligesom Maria at bringe dem det dyrebareste vi har modtaget, Jesus og hans evangelium, i ord og frem for alt med vore handlingers håndgribelige vidnesbyrd.
Maria, lyttende kvinde, åbn vore ører; lær os at lytte til din Søns ord blandt de tusindvis af ord i denne verden; giv, at vi kan lytte til den virkelighed, vi lever i, til enhver person, vi møder, især dem, der er fattige, i nød og i modgang.
Maria, besluttende kvinde, oplys vort sind og vort hjerte, så vi uden tøven kan adlyde din Søn Jesus' ord; giv os mod til at beslutte ikke at lade os trække af sted, ikke at lade andre styre vores liv.
Maria, handlingens kvinde, opnå, at vores hænder og fødder "skynder sig" til andre for at bringe dem din søn Jesus' barmhjertighed og kærlighed, for at bringe evangeliets lys til verden, som du gjorde.
Amen.
Ved afslutningen af rosenkransens måned. Fredag 31. maj 2013
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter: www.vatican.va
Ingen kommentarer:
Send en kommentar