Rosenkransens historie

    Rosenkransbønnen har sin oprindelse i traditionen med at bede et bestemt antal bønner. I klostrene bad de brødre der ikke var præster, Davids salmer - enten alle 150 eller 50 ad gangen. Hvis ikke de kunne læse, bad de det samme antal Fader vor.
    Da Ave Maria først vandt udbredelse som bøn omkring år 1200, brugte man kun den første halvdel der er taget fra Bibelen og består af engelens hilsen: Hil dig, Maria, fuld af nåde, Herren er med dig og Elisabeths ord: Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt. Her opstod også skikken med 50, 100 eller 150 Ave Maria'er som en populær andagtsform, og de kunne også være opdelt i grupper på ti (dekader).
     Den anden halvdel af bønnen, som vi kender den, fandt sin endelige form omkring 1514 og Ave Maria i den form, vi kender den i dag, blev optaget i det romerske breviar i 1568.

    I 1571 opfordrede pave Pius V alle kristne til at bede rosenkransen for sejr over tyrkerne. Det umulige skete, og den kristne flåde vandt over den overlegne tyrkiske i slaget ved Lepanto.
    Gennem tiderne har rosenkransen haft mange forskellige udformninger med forskelligt mange mysterier, og der eksisterer stadig mange variationer For eksempel Medjugorje-rosenkrans, rosenkrans til Jomfru Marias syv smerter og sr. Faustinas rosenkrans.

Dette er en forkortet og revideret udgave af kapitlet om 

rosenkransens historie fra bogen Rosenkransen, Katolsk Forlag